Skip to content

3. alm søn (22/1)

1. læsning Es Es 9,1b-4

I fortiden bragte Gud skændsel over Zebulons og Neftalis land, men i fremtiden bringer han ære over vejen langs søen, landet hinsides Jordan, hedningernes kreds.

Det folk, der vandrer i mørket,
skal se et stort lys,
lyset skinner for dem,
der bor i mørkets land.
Du gør jubelen stærk,
du gør glæden stor;
de glæder sig for dit ansigt,
som man glæder sig over høsten,
som man jubler,
når man deler byttet.
For det tyngende åg,
stangen over deres skulder,
og slavefogedens kæp
brækker du som på Midjans dag.
Hver støvle,
der tramper i larmen,
og kappen,
der er sølet i blod,
skal brændes
og fortæres af ild.

Vekselsang Sl 27, 1. 4 13-14

R. Herren er mit lys og min frelse.

Herren er mit lys og min frelse,
hvem skal jeg da frygte?
Herren er værn for mit liv,
hvem skal jeg da være bange for?

Kun ét ønsker jeg fra Herren,
kun det længes jeg efter:
At bo i Herrens hus,
så længe jeg lever,
så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed
og søge svar fra ham i hans tempel.

Men jeg stoler på,
at jeg skal se Herrens godhed
i de levendes land.
Sæt dit håb til Herren,
vær stærk, fat mod,
sæt dit håb til Herren!

2. læsning 1 kor 1, 10-13. 17

Jeg formaner jer, brødre og søstre, ved vor Herre Jesu Kristi navn, til at enes, så der ikke er splittelser iblandt jer, men så I holder sammen i tanke og sind. For Kloes folk har fortalt mig om jer, mine brødre, at I ligger i strid med hinanden. Jeg sigter til, at I siger hver sit: Jeg hører til Paulus, jeg til Apollos, jeg til Kefas, jeg til Kristus. Er Kristus da blevet delt? Var det måske Paulus, der blev korsfæstet for jer, eller blev I døbt til Paulus’ navn.

For Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde evangeliet, dog ikke med talekunstens visdom, for at Kristi kors ikke skal blive til tom tale.

Akklamation til Evangeliet Matt 4,23

Halleluja!
Jesus prædikede evangeliet om Riget
og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.

Evangelium Matt 4,12-23*

Da Jesus hørte, at Johannes var blevet sat i fængsel, drog han bort til Galilæa. Men han forlod Nazaret og kom og bosatte sig i Kaper¬naum ved søen, i Zebulons og Naftalis land, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:

Zebulons land og Naftalis land,
Vejen langs Havet, Landet på den anden side af Jordan
og Folkeslagenes Galilæa,
det folk, der sad i mørket,
har set et stort lys,
og de, der sad i dødens land og skygge,
for dem brød lyset frem.
Fra da af begyndte Jesus at prædike: “Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!”

+++) Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han to brødre, Simon kaldet Peter og hans bror Andreas, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere. Han sagde til dem: “Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.” De lod straks garnene være og fulgte ham. Da han gik videre, så han to andre brødre, Jakob, Zebedæus’ søn, og hans bror Johannes, i båden sammen med deres far Zebedæus i færd med at ordne deres garn. Han kaldte på dem, og de forlod straks båden og deres far og fulgte ham.
Jesus gik omkring i hele Galilæa, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.

* Som kortere afsnit kan læses Matt 4,12-17: På den tid da Jesus gik langs … fra tegnet +++).

2. alm søn (15/1/17)

1. læsning Es 49, 3. 5-6

Herren sagde til mig: Du er min tjener,
Israel, ved dig viser jeg min herlighed.
Men jeg sagde: Forgæves har jeg anstrengt mig,
på tomhed og vind har jeg brugt mine kræfter.
Dog, min ret er hos Herren,
min løn er hos min Gud.

Men nu har Herren talt,
han som har dannet mig fra moders liv til sin tjener
for at føre Jakob tilbage,
så Israel samles hos ham.
Jeg bliver agtet i Herrens øjne,
min Gud bliver min styrke.
Han sagde: Det er ikke nok, at du som min tjener
skal genrejse Jakobs stammer
og føre Israels overlevende hjem;
derfor gør jeg dig til et lys for folkene,
for at min frelse skal nå til jordens ende.

Vekselsang Sl 40, 2 & 4ab. 7-8a. 8b-9. 10

R. Se, jeg er kommet
jeg ønsker at gøre din vilje, Gud.

Eller: Halléluja!

Jeg satte alt mit håb til Herren,
og han bøjede sig ned til mig
og hørte mit råb om hjælp;
Han lagde mig en ny sang i munden,
en lovsang til vor Gud.

Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have
– du har åbnet mine ører –
brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
Da siger jeg: “Se, jeg er kommet.”

I bogrullen er der skrevet om mig –
jeg ønsker at gøre din vilje, Gud,
din lov er i mit indre.”

Jeg vil forkynde, hvad der er ret,
i den store forsamling,
jeg holder ikke mine læber lukkede,
det ved du, Herre!

2. læsning 1 Kor 1,1-3

Fra Paulus, kaldet til Kristi Jesu apostel ved Guds vilje, og vor broder Sosthenes.

Til Guds menighed i Korinth, dem, der er helliget ved Kristus Jesus, kaldet til at være hellige, sammen med alle dem, der påkalder vor Herre Jesu Kristi navn på ethvert sted, deres og vores.

Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!

Akklamation til Evangeliet Jfr Joh 1,14a & 12a

Halleluja!
Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os;
alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn.

Evangelium Joh j,29-34

På den tid så Johannes Jesus komme hen imod sig og han sagde: “Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd. Det er om ham, jeg har sagt: Efter mig kommer der en mand, som er kommet forud for mig, for han var til før mig. Jeg kendte ham ikke, men for at han skal åbenbares for Israel, derfor er jeg kommet og døber med vand.”

Og Johannes vidnede: “Jeg så Ånden dale ned fra himlen som en due, og den blev over ham. Jeg kendte ham ikke, men han, som har sendt mig for at døbe med vand, han sagde til mig: Det er ham, du ser Ånden dale ned over og blive over, der døber med Helligånden. Jeg har set det, og jeg har aflagt det vidnesbyrd, at han er Guds søn.”

Lyset skinner i mørket. Den fantastiske historie om et mirakel bragt frem af troen

I en tid, hvor verden er omgivet af mørke og djævelens stank er til stede og gennemsyrer næste alle områder af samfundslivet, kommer Vor velsignede Herre tilstede, og guddommelig kærlighed bliver synlig for dem, der i tro råber på Ham. I det femte kapitel i Markusevangeliet finder vi historien om en kvinde, der i 12 år har lidt af blødninger. Efter at hun har rørt ved Jesu kappe, da Han gik forbi, udtørredes kilden for hendes blødninger. Vor Herre sagde til hende ” Datter, din tro har frelst dig ”. Videre i Markusevangeliet kapitel 10 møder Jesus i Jeriko en blind mand, som råbte efter Ham. Efter at Jesus kaldte ham frem, spurgte han den blinde mand, hvad han ville, og han bad om at kunne se. Jesus siger igen” Gå bort, din tro har frelst dig”. I det 17 kapitel i Lukasevangeliet, efter at Vor Herre fortalte lignelsen om troens kraft på størrelse med et sennepsfrø, møder Han ti spedalske, som blev helbredt. De ti gik væk, kun en vendte tilbage for at takke Ham, hvortil Jesus svarede: ” Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig ”.

Igen og igen ser vi eksempel på eksempel på dem, som vor Herre helbreder ved deres troshandlinger. Men denne tro er ikke kun tro, men en dyb relationel tillid til vor Herre selv. Han ønsker af os, at vi i tro beder Ham om at gøre store ting, herunder mirakler …. Og ført af troen, når vi beder Ham, med fuld tillid, viser Han Sin herlighed ved at svare.

Sådan var tilfældet for Matt og Kristin Loboda, som viste den slags tro, som er ud over det sædvanlige, og som flytter bjerge.

Lige før jul i sidste måned tog Matt og Kristin deres fem børn med til Phonenix, Arizona på ferie- og familiebesøg. Om aftenen den 28. december (2016) efterlader Matt og Kristin børnene hos hendes forældre, da de to voksne ønsker lidt tid på egen hånd. Parret skulle først være tilbage hos hendes forældre kl. 17.00 den følgende aften, men efter morgenmaden besluttede de at tage tilbage til deres børn og således aflaste hendes forældre.

Matt fortalte Lepanto Institute i et telefoninterview, at de nåede til huset omkring kl. 13.00. Matt spillede en runde fresbeee-golf med børnene, inden de skulle til frokost. De planlagde at spise på en Chick-fil-A omkring kl. 13.30, da tragedien ramte.

Matt har på Facebook beskrevet, hvad der skete:

Der var ikke gået et minut, før vi opdager, at Joy ikke var der.

I mit hjerte vidste jeg, at noget var helt galt. Jeg løb ned til Koi dammen, som ligger på grunden. Jeg løb omkring den fire gange, mens jeg spejdede mellem skygger og fisk efter Joy. Et øjeblik var jeg lettet over, at en fare var blevet afværget. Men jeg hørte Helligånden bede mig om at løbe til poolen. Poolen er helt afskærmet, så jeg overvejede ikke at starte med at lede der.

Jeg løb til poolen, og så Joy flyde der ovenpå vandet. Jeg hoppede øjeblikkeligt over det fem fod høje hegn og dykkede ned i vandet. Jeg fik hende hurtigt op af poolen, og derpå fik min svoger og jeg fat i en mobiltelefon og trykkede 911. Selvom det syntes som en evighed, før paramedicinerne kom, er jeg sikker på, at de kom hurtigt.

Continue reading

Cdl. Sarah: power of silence

“It is the path that enables human beings to go to God”

ROME (ChurchMilitant.com) – Cardinal Robert Sarah, the Vatican’s chief liturgist, is seeking to restore a sense of the sacred in public worship by first restoring a sense of silence in the hearts of the faithful.

In a recent interview with the French paper La Nef, Cdl. Sarah, focused on silence as the key to understanding lay participation at Mass and how it’s been replaced by banal noise. “Under the pretext of making access to God easy,” he commented, “some wanted everything in the liturgy to be immediately intelligible, rational, horizontal and human. But in acting that way, we run the risk of reducing the sacred mystery to good feelings.”

The prefect of the Congregation for Divine Worship asked pastors if they were “afraid that silence … might disconcert the faithful” or if they thought “the Holy Spirit is incapable of opening hearts.”

More

Gud dvæler i stilheden

Kardinal Robert Sarah skrev i 2016 sin bog ”The power of Silence” (Stilhedens magt), at ”Guds sprog fra begyndelsen er stilhed”. I en nærmere uddybning, sagde han, ”Jeg ønsker at invitere kristne og mennesker med god vilje til at komme ind i stilheden; uden den er vi i en illusion. Den eneste virkelighed, som fortjener vor opmærksomhed, er Gud selv, og Gud er stilhed. Han ønsker at komme til os i stilhed”.

Den hellige Skrift betoner dette punkt. Det er i stilheden, at Guds stemme høres i vores sjæle.

Den hellige Skrift fortæller, at da Elias gik op på bjerget Horeb for at vente på Gud:

Da lød det: ”Gå ud og stil dig på bjerget for Herrens ansigt, så vil Herren gå forbi.” Forud for Herren kom en voldsom og kraftig storm, der splintrede bjerge og knuste klipper, men Herren var ikke i stormen. Efter stormen kom et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet. Efter jordskælvet kom en ild, men Herren var ikke i ilden. Efter ilden lød der en sagte susen. Da Elias hørte det, tilhyllede han sit ansigt med kappen, gik ud og stillede sig i hulens åbning. Da lød der en stemme: ”Hvad vil du her, Elias?” (1 Kong 19:11-14)

Det er i klosterets stilhed, at munke og nonner mediterer over Vor Herre, idet de lytter til Ham i deres sjæles dybde. Det er i tilbedelsens stilhed, når den troende knæler for sin Herre og Konge, udstillet i monstransen, at vi hører Hans blide stemme tale til vore hjerters indre.

Det er i stilheden, at Guds stemme høres mest klart.

Det er derfor, at evangelisering, der indeholder laserlysshow, høj musik, dans, sang og teater, der efterlader sanserne momentant overvældede, aldrig giver et autentisk, sandt og dybt indtryk af Gud. Det kan skabe et emotionelt højdepunkt, en midlertidig, overfladisk bølge af følelser, der fremprovokerer tårer, latter eller måske trøst – men følelserne varer ikke ved. De vil blegne, og trøsten forsvinder, og den sjæl, der ikke er rodfæstet i troen, ikke er forankret i Gud, i det inderste af Hans væren gennem trofasthed og lydighed, ikke gennemsyret af troens grundlæggende elementer, vil finde sig selv flydende med en længsel efter den overfladiske følelsesbaseret oplevelse igen og søge det næste emotionelle højdepunkt. Statistikkerne viser med tydelighed, at man finder dette blandt protestanter – som foretager teatralsk evangelisering bedre end katolikker.

Den autoriserede engelske udgave af artiklen er skrevet af Church Militant og publiceret på ChurchMilitant.com d. 11. januar 2017. Den kan læses på: http://www.churchmilitant.com/news/article/god-dwells-in-silence

(Oversat af Patrick Fyrst)

Kirkens første store krise: Arianismen

Kirken har udholdt – og overlevede – store prøvelser før.

Biskop Athanasius Schneider bemærker i et interview i 2014 med ChurchMilitant, at Den katolske Kirke befinder sig i sin fjerde krise. Han identificerede den aktuelle krise som den, hvor ”relativismen hærger i Kirken” og udstiller sig selv gennem doktrinær, moralsk og voldsom liturgisk anarki.

Derfor er mange troende katolikker blevet chokeret over dette samt den handlingslammelse, der præger medlemmerne i Kirkens hierarki. Det er klart, at Kirken før har overvundet kritiske storme, og hun vil også overleve denne, ligesom hendes brudgom lovede i evangeliet: ” og dødsrigets porte skal ikke få magt over den”.

Der er imidlertid en forvirring, der har påvirket Jesu Kristi mystiske legeme. Faktisk er forvirring et af kendetegnene på Kirkens forskellige kriser.

I det fjerde århundrede så man opblomstringen af den omsiggribende Arianske hæresi – en ondskabsfuld benægtelse af Jesus Kristus som Gud. I dag synes det at være sund fornuft at: ”Selvfølgelig er Jesus Gud! Hvordan kan en kristen hævde andet?” Men fra slutningen af den apostoliske periode i det tidlige andet århundrede og ind i det fjerde århundrede var det en doktrin, som Kirken forkyndte for at rydde op i den forvirring, der herskede i datiden.

Continue reading